Jeg er på vej fra Frankfurter Allee til Spree, skal ned at se East Side Gallery med det berømte kys. Jeg har været her før, i Friedrichshain, særligt ved restauranterne ud for Ostkreuz S-Banh-stationen, men jeg er af en eller anden grund ikke kommet forbi Boxhagener Platz.

Kaffepavillonen er det første, jeg ser, og jeg tænker, at den ligner sådan et sted, hvor jeg ville elske at sidde i en solstråle og bare være til.
Kaffen er sikkert sort og stærk men meget fantastisk der i solen.

Pladsen åbner sig for mig, da jeg træder nærmere, og en symfoni af forårskuldrede fuglestemmer, der pipper, kvidrer og synger, slår mig i møde fra alle leder og kanter.
Jeg er midt i Berlin, og alligevel er her et leben af småfugle, der gør sig til for hinanden i grenene på kastanjetræerne, aspene, lindetræerne og hvad de nu allesammen hedder. Og der er mange af dem, træerne, der omkranser parken, hvor der både er legeplads med klatretårn og rutsjebane, plæne til hundeleg og picnic-hygge, den fine, gamle toiletbygning med krummelure og graffiti på facaden, et hav af gamle numseslidte bænke og endelig kaffepavillonen.

Jeg ved, at der afholdes markeder her, hvor man både kan finde dingenoter og gamle genbrugsperler og også blomster og spiselige lækkerier – det vil jeg glæde mig til at opleve en anden gang.

Boxhagener Platz er et fredeligt, grønt åndehul, som ligger helt perfekt lige der, hvor bydelen ellers kunne være gået hen og blevet lidt for grå.