Moskva

Første glimt af Moskva

Første glimt af Moskva

Første glimt af Moskva i aftenmørke og første møde med Rusland – et land, som i løbet af de næste par ugers rejse kommer til at sætte sig dybt i os.

Ankommer til Moskva sidst på aftenen. Det er mørkt nu, så vi kan ikke se meget ud ad vinduerne på lufthavnstoget.

Allerede i lufthavnen har vi prøvet kræfter med togstationernes billetautomater (noget vi kommer til at gøre med jævne mellemrum i løbet af de næste par ugers rejse) og på engelsk spurgt en ung russer om vej, hvilket hun ganske fint forstod.
Faktisk kan rigtig mange russere i storbyerne tale engelsk.

De der små, ja meget små, men alligevel betydningsfulde succesoplevelser lige efter ankomsten til et nyt land giver os altid et boost af selvtillid.
Noget af det, vi var lidt betænkelige over hjemmefra, var, hvordan kommunikationen med de lokale ville gå, om vi havde lært de russiske bogstaver godt nok til, at vi kunne finde vej og den slags. Sproglige barrierer.
Der bliver altså hurtigt skruet ned for vores nervøsitet, og så er det meget lettere at overskue andre dele af “det at rejse”.

Første glimst af Moskvas metro

Farvede glasmosaikker i art nouveau-stil, krystallysekroner, guld, statuer, overdådige gulv, lofts- og vægdekorationer. Første glimt af Moskvas metrostationer gør et dybt indtryk.
Vi er ikke metro-novicer, så langt fra endda, og vi har været på metrosafari i Stockholms farverige undergrund, men ingen metrostationer i hele verden har bevæget os så meget, som de russiske – især dem i Moskva.

Metro i Moskva

Dog er det lidt sin sag at finde ud af selve togsystemet. Togene afgår taktfast hvert 2.-3. minut fra stort set alle stationer. Og selvom vi står med fornemmelsen af at have ret godt styr på de russiske bogstaver, så er det ikke logisk, hvilke tog vi skal med.

Klokken er nu over midnat, vi skal checke ind på vores hotel i rimelig tid, og vi er trætte og slidte efter en lang rejsedag.

Tæt på at blive grebet af tanken om, at “vi kan fandeme ikke finde ude af det her!”, ser vi hinanden i øjnene og indser, at vi er på udebane. Men vi har prøvet den slags før, og selvfølgelig kan vi også klare det nu, hvis vi bare ikke lader os overvælde af panik.
Så det lader vi være med, og pludselig fanger Kenneth togenes system.

*vips* står vi af på Kitaj-Gorod-stationen, som ligger lige om hjørnet fra vores hotel (ja, det gør den, men da vi endnu ikke kender smutvejene, går vi uvidende, som vi er, ud ad den udgang, der om muligt ligger allerlængst fra hotellet – og det, opdager vi dagen efter, er noget af en omvej).

Moskva i nattemørke

Moskva i nattemørke er en overordentlig rar oplevelse at starte vores rejse med.

Fred og ro. En sagte vind, der får bladene på træerne i parken ved stationen til at rasle i fine melodier.

Ventende for rødt ved en fodgængerovergang ser vi os lidt om, og *wauw* en vaskeægte løgkuplet kirke med gyldne spir og rosafarvede vægge. Nattens magi får kirken til at virke som et syn, der kunne være taget ud af et russisk folkeeventyr!

Allerede nu får vi en forsmag på den helt særlige, russiske stemning. Det er er stemningen af en kultur, hvis rødder både når til Europa og til Asien, men samtidig er forankret i noget meget lokalt russisk.

Nogle gange stopper vi op og føler, at vi er på en gade i en helt almindelig europæisk storby.
Pludselig er der ligheder med Balkan. Så ser vi noget central asiatisk eller iransk i en vægdekoration. Så er der sydøstasiatiske vibrationer i luften, og så er det kinesiske.

Ja, selv det russiske sprog er meget mere tilgængeligt og let at forstå, end vi på forhånd har regnet med, og så har det sine helt egne, smukke lyde.

Alt sammen krydres på smukkeste vis med kyrilliske bogstaver, med russisk-ortodoks kirkeindretning, med skønne russere, med lokalplukkede bær og svampe (vi er i Rusland midt i kantarelsæsonen), med traditioner og ustyrlig historie, som kun findes her i Rusland.

Aften i Moskva

At tale menneskesprog

Ind på hotellet, damen i receptionen stikker sit søvnige hoved ud fra sovekammeret. I telefonen brokker hun sig højlydt til kollegaen over den tilsyneladende mangel på information om vores sene check-in. Klasker røret på og smiler så velmenende til os. Hun taler lidt engelsk, og vi går efter hende ud ad døren og over gården, op ad trappen og ind i en ny reception, hvor hun overlader os til en anden smilende dame.

Hun taler til gengæld ikke engelsk, men hun sørger for, at vi får udfyldt de rigtige papirer, og viser os ind på vores værelse.
Inden hun forlader os, viser hun mig (Maria) fælleskøkkenet, hvor vi kan lave te og kaffe, riste brød eller hvad vi nu kunne få lyst til.
Som så ofte før på vores rejser er det kun i de første øjeblikke, at sprogbarrieren er et problem. Og hurtigt taler vi os ind på hinanden med kropssprog, fagter og forståelse – menneskesprog.

Hun taler russisk langsomt og tydeligt, og jeg forstår meningen i hendes ord og siger “da” og “spasiba” (“ja” og “tak”) det bedste, jeg har lært.
Jeg får følelsen af, at hun er taknemmelig over, at jeg forsøger at forstå hende og viser interesse for det, hun viser mig.
Og jeg er taknemmelig for, at hun fortæller om hotellet, og at hun viser mig, at hun også vil forstå mig.

Det der første glimt af Moskva

Vores hotelværelse i Moskva minder meget om de hoteller, vi boede på tidligere i vores rejseliv. Simpelt og rent, uden den der kvalitetsfornemmelse, som vi efterhånden har vænnet os til. Men her er fuldstændig ro – en gode, som ikke er mange hotelværelser forundt desværre.

Alt i alt er det en hektisk og overvældende start på et besøg i en by og i et land, som allerede nu har givet os en forsmag på – et første glimt af – sin storhed, sin overdådighed, skønhed, sin brutale historie og stadigt brutale hverdagsliv for nogen russere. Og så er der den der dybt hjertegribende stemning.

Det er en by og et land, som også består af så mange lag, så mange forskelligt vinklede sider, at det var svært at indfange blot en enkelt og sætte ord på de følelser, den giver.
Men det er en fantastisk rejse, en fantastisk oplevelse som vi og alle andre, der rejse til Rusland, har i vente.

2 comments

  1. Ej, hvor lyder det spændende! Jeg glæder mig til at læse næste bid af denne fantastiske rejse.
    Knus Anne Marie

    1. Mange tak for det, Anne Marie.

      Vi glæder os også meget til at fortælle hele verden om dejlige Rusland 🙂

      Knus fra os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.